Opskrifter

Jomfruhummerragout med æbler og blegselleri
Forret - Frokostret
4 personer
Det skal du bruge:

16 friske jomfruhummere
4 chalotteløg
½ dl olie
1 laurbærblad
½ dl calvados
2 dl tør hvidvin
3 dl lys (fjerkræ- eller fiske) bouillon

Sauce:
2 dl piskefløde
1 spsk konc. tomatpuré
2 æggeblommer
100 g flødeost
salt
peber

Endvidere:
4 stængler blegselleri
2 æbler

Arbejdstid: 40 minutter
Kogetid, jomfruhummerfond: 20 minutter
Grilltid: 1-2 minutter
Ildfaste portionstallerkener
Sådan gør du:


1.  Skyl jomfruhummerne og vrid halerne fra hovederne. Gem halerne.

2.  Pil og hak chalotteløgene. Lad olien blive varm i en stor tykbundet gryde. Svits jomfruhummerskaller, løg og laurbærblad, uden at det tager farve. Tilsæt calvados og lad det koge lidt ind for god varme uden låg. Høæld hvidvin og bouillon ved og lad det koge ca. 20 minutter under låg for svag varme. Tag det fra varmen og lad det trække 5 minutter.

3.  Si fonden gennem en sigte. Pres skallerne godt, så al saften kommer med. Kom fonden tilbage i gryden og tilsæt piskefløde og tomatpuré. Lad det koge ind til ca. det halve for god varme uden låg. Konsistensen skal være cremet.

4.  Knæk de rå jomfruhummeres haleskjold ved et let tryk mod bordet og pil kødet ud af skallerne. Fjern den mørke streng, tarmen, og skær hummerhalerne i mindre stykker.

5.  Skyl blegsellerien, fjern de grove strenge og skær stænglerne i smalle stykker. Gem nogke pæne blade til pynt. Skræl æblerne og befri dem for blomst, stilk og kernehus. Skær dem i tynde skiver.

Sauce:
6.  Kom æble- og blegselleristykker samt jomfruhummerhaler i saucen. Lad det koge 3-4 minutter under låg. Tag gryden fra varmen. Pisk æggeblommer og flødeost sammen og pisk det i saucen. Varm saucen igennem. Den må ikke koge, efter at æggeblommerne er tilsat, så skiller den. Smag til med salt og peber.

Anretning:
7.  Fordel hummerragouten på 4 ildfaste portionstallerkener eller flade skåle. Grill dem 1-2 minutter ca. 5 cm fra grill-elementet. Pynt med fine blade fra blegsellerien og server straks.

Tips:
Byd Flûtes eller løse ris til. Løse ris kan eventuelt blandes med vilde ris. Beregn 1 dl langkornede ris og 1/3 dl vilde ris. Kog risene hver for sig og bland dem lige inden serveringen.
Æbleskrællen kan koge med i jomfruhummerfonden. Skræl i så fald æblerne og læg dem i vand tilsat citronsaft, til de skal bruges, så mørkner de ikke.

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

20.11 | 20:04

Hej 😊 vi har åbent fredag og lørdag 10-13 😉

...
19.11 | 22:16

Hej Thorsen

Hvordan er åbningstiderne i uge 47?

...
12.11 | 18:24

Hej. Ja vi har åbent fredag og lørdag 10-13 😄 hvis i skal bruge noget inden da kan i kontakte os på 23606455, så må vi se om vi kan hjælpe 😉

...
12.11 | 11:54

Har I åbnet i forretningen i uge 46

...
Du kan lide denne side